Referat af bestyrelsesmødet 03-2018

Referat af bestyrelsesmødet 19. marts 2018

Til stede: Thomas, Janne, Kristine, Lilian og Nils
Afbud fra Jes

Regnskab og budget
Regnskabet viser, at der er brugt klart flere penge på rejser, end budgetteret. Vi reagerer ved omgående at ændre retningslinjerne og lægge den ny driftshåndbog på www-bi-bordtennis.dk Til DM i maj dækker klubben kun kørsel og tilmeldingsgebyr.
Den anden overskridelse er på materialer, hvor størstedelen af overskridelsen skyldes, at vi valgte at investere i en grill, så vi ikke skal betale leje til Brønderslev Marked med mere.
Vi holder fast i at overføre 45.000 kroner af udlodningsmidlerne til 2018.
Forslaget til budget ændres, så rejser bliver 60.000 kroner og underskuddet på 37.000 kroner. Med det budget er trænerudgifterne halveret på 2 år.

Bestyrelsessammensætning
Vi tager kontakt til dem uden for bestyrelsen, der snakker om at træde ind i bestyrelsen, så vi finder en løsning, der er til det bedste for BI bordtennis. Det positive er, at det ser ud til at være uproblematisk at finde folk, der er interesserede i at træde ind i bestyrelsen.

Hvem er på valg:
Thomas Krog, Jes Frederiksen og Kirsten Nørgaard
Janne og Niels er valgt for næste sæson.
Suppleanterne Stinne Reng og Lilian Kranker er også på valg.

Eventuelt
Idrætspsykologen Lise Rasmussen bliver ikke fortsat. Vi sørger for, at hun får dækket sine hidtidige udgifter.

Til ungdoms DM er der bestilt Hosbond bil og aftalt kørsel med Jan P. Vi regner med 5-6 deltagere fra BI, så der skal to biler til om lørdagen.

Der er klubmesterskaber for seniorer og fest på BI den 14. april. Vi opfordrer alle til at deltage.

Onsdag 28. marts klokken 19.00 starter vores traditionsrige Reunion koncert i Den Runde Pavillon. Thomas og Nils står i døren. Vi opfordrer alle til at invitere venner og bekendte.

Vores hold i herrernes 1. division ligger stadig til oprykning. Thomas har skrevet til Turneringsudvalg og DBTUs formand for at gøre opmærksom på, at vi ikke har pengene, setup'et eller spillerne til at spille med i Stigadivisionen.

P-bøder, der er pådraget på ture med BI-bordtennis betales af chaufførerne som de ansvarlige for parkeringerne.

 

Nyt fra DBTU

17. Juni 2019